House Of Performance (HOPE)hope-logo

 

HOPE er et performance- og dannelsesprojekt. Projektet er i sit udgangspunkt et Musikskoleprojekt i samarbejde med Selsmoseskolen og Taastrupgårdsområdet

Projektet er finansieret af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med samlet lidt over 3 mill. kr over perioden 2013-2016.

I tilsagnet fra Ministeriet ligger en forventning om at aktiviteten forsættes efter projektperioden.

Formålet er gennem dygtiggørelse og optræden inden for musik, sang og dans at være med til at give børn og unge en almen dannelse og Livskompetencer (Lifeskills)

HOPE bygger på en grundlæggende idé af musikskoleleder Jan Hansen om at skabe et ensemble i Taastrupgårdsområdet, der tager sit udgangspunkt i ”Marching showband” tanken og den danske bygarder kultur.

Tanken er at skabe et spektakulært og synligt ensemble, der har et godt og højt niveau og skabe stolthed både hos de medvirkende samt for hele området. Samtidigt skal ensemblet kunne rumme alle børn og unge, der gerne vil være med.

Tanken er også at hele lokalområdet skal involveres og føle et ejerskab til ensemblet.

Musikskolens generelle undervisning og aktiviteter skal understøtte elevernes udvikling af livskompetencer eller livsfærdigheder . Gennem det musikalske arbejde sættes der fokus på specifikke kompetencer og færdigheder som bl.a. FN-organisationen UNICEF har forsøgt at definere.

De generelle livskompetencer, som Høje-Taastrup Kommunale Musikskole sætter fokus på er bl.a. koncentrationsevner, netværks- og motivations evner, evner til at selvevaluere, evner til at sætte mål, empati, evner til at samarbejde og indgå i et fællesskab, evnen til at skabe tillid og selvtillid, evnen til at tage beslutninger og have kritisk tankegang, interpersonelle kommunikations evner.

Ved at deltage i HOPE lærer børn og unge at blive uafhængige, samvittighedsfulde medborgere, som har en stemme, og som har indflydelse ikke alene på deres eget liv, men på hele samfundet.

Alle aktiviteter i HOPE foregår under Musikskoleregi.

Medlemmerne af HOPE deltager frivilligt og skal tilmelde sig.

HOPEensemblet har i dag ca. 25 medlemmer i alderen 7-11 år. (elever fra 2.-6. klasse)

HOPE har desuden flere rekrutteringstiltag gennem en såkaldt kompagnonlærerordning for alle elever i 0. -2. klasse og et tilbud om instrumentkarrusel for elever i 1. klasse. Samt et begynder orkester for elever i 2. klasse Samlet rammer HOPE aktiviteterne ca. 80 børn på Selsmoseskolen, hvilket svarer til ca. 35 % af skolens elever. Til sammenligning er det ca. 4,5 % af målgruppen der generelt deltager i Musikskolens tilbud.

HOPE-ensemblet deltog i juli med stort succes i den internationale musik-eventen LiveOnStage 2015 i Brøndby. Her optrådte HOPE med en performance på 12 minutter, der omfattede spil sang og bevægelse, og som var indstuderet uden noder.

HOPE-ensemblet har desuden i løbet af efteråret givet succesfulde koncerter på lokale skoler og på Taastrup Hovedgade.

HOPE deltog med stor succes ved orkesterfestivalen d. 12/3-16 i DR-koncerthuset.

HOPE har optrådt for bl.a. HKH Kronprisse Mary ved Det Børnekulturelle Topmøde som blev afholdt i Skuespilhuset i København d. 3/10-16

 

HOPE-aktivteten er indbygget i børnenes skoledag, der på Selsmoseskolen er 8-16. HOPE foregår 2 dage. Onsdag fra 12-16 og torsdag 12-14.15. Dertil kommer de nævnte aktiviteter for 0., 1. og 2. klasserne.

Det er et håb (og det sker allerede) at børnene tager initiativ til selvøvning gerne i grupper.

Effekten af HOPE er ved at vise sig. Det sker bl.a. gennem de resultater ensemblet viser. Børnene fastholdes og udvikles i aktiviteten. Børnene tager selv initiativ til at øve og spille sammen. Børnene er ved at udvikle et stærkt interessefællesskab.

Forældrene er involveret ved koncerter og øvelørdage, hvor de støtter op med f.eks. madlavning. Desuden står nogle af forældrene for vask af HOPE-trøjer.

Børnene styrkes gennem aktiviteterne i HOPE i bl.a. koncentration, selvkontrol, empati, stabilitet, musikalske kompetencer, generelle indlæringskompetencer, målsætning m.m.

HOPE har et stærkt lærerteam af lærere fra Musikskolen tilknyttet. Ensembleleder er Andreas Vetö.

Den overordnede ledelse varetages af musikskoleleder Jan Hansen.

Hvis du vil være med til at støtte HOPE så skriv en mail til Musikskolen@htk.dk. Eller ring på 4335 2850













 

 

 

 



Nyt fra blog’en…


Find os på Facebook

Tryk på knappen herunder for at dele et link til denne side med dine venner. Du kan også finde Musikskolen på Facebook ved at klikke på linket.

Delt om Musikskolen



Arkiver


Kategorier


Admin